Afskrivninger

Afskrivning er en regnskabsmæssig proces, hvor en virksomhed over tid reducerer værdien af sine aktiver, fx en maskine eller en bygning ejet af virksomheden. Afskrivning er et lovkrav, som skal sikre, at de værdier en virksomhed bogfører i regnskabet stemmer overens med aktivernes reelle værdi. 

Table of Contents

Afskrivninger repræsenterer den systematiske nedskrivning af værdien på virksomhedens anlægsaktiver over tid. Denne regnskabsmæssige praksis afspejler det faktum, at fysiske og immaterielle aktiver – såsom bygninger, maskiner, patenter og software – mister værdi som følge af brug, slid, teknologisk forældelse eller markedsforhold. Gennem afskrivninger fordeler virksomheden omkostningerne ved disse aktiver over deres forventede nyttige levetid, hvilket giver et mere nøjagtigt billede af virksomhedens økonomiske situation.

Hvad er afskrivninger?

Den overordnede betydning af afskrivninger for virksomheder kan ikke understreges nok. For det første muliggør afskrivningerne en mere retvisende rapportering af virksomhedens finansielle præstation og stilling, da de sikrer, at regnskabet afspejler den reelle værdi af virksomhedens aktiver. Dette er afgørende for både intern styring og for at give investorer, långivere og andre interessenter et klart billede af virksomhedens sundhed. For det andet spiller afskrivninger en vigtig rolle i budgetterings- og planlægningsprocesser, da de påvirker virksomhedens skatteforpligtelser og cash flow. Ved at sprede omkostningerne ved store investeringer over flere år hjælper afskrivninger virksomheder med at håndtere deres udgifter og finansiel planlægning mere effektivt. Dermed er forståelsen og håndteringen af afskrivninger essentiel for enhver virksomheds evne til at navigere i det økonomiske landskab og sikre langsigtet bæredygtighed.

Hvorfor skal aktiverne afskrives?

Grundlæggende principper for afskrivninger hviler på den forståelse, at anlægsaktiver – det vil sige langsigtede aktiver anvendt i virksomhedens drift – gradvist mister deres værdi over tid. Denne værdiforringelse kan skyldes forskellige faktorer, såsom fysisk slid, teknologisk forældelse eller ændringer i markedets efterspørgsel. Afskrivninger tillader virksomheder at anerkende og bogføre denne værdiforringelse systematisk i deres regnskaber over aktivets forventede brugstid. Dette princip sikrer, at de finansielle rapporter nøjagtigt afspejler omkostningerne ved at generere indtægter, hvilket er afgørende for at beregne virksomhedens faktiske indtjening og økonomiske præstation.

Lovkrav omkring afskrivninger

Afskrivningsloven fastlægger klare retningslinjer for, hvordan og på hvilke aktiver der skal afskrives, hvilket ikke efterlader plads til valgfrihed for virksomhederne. Denne lov definerer tydeligt de typer af aktiver, der kvalificerer til afskrivning, og stiller krav om, at virksomheder må foretage afskrivninger på deres anlægsaktiver, mens omsætningsaktiverne er ekskluderet fra denne praksis. Ifølge loven fra 2022 er det eksempelvis muligt at foretage straksafskrivninger på småanskaffelser, hvis de har en kostpris på mindre end 31.000 kroner eksklusiv moms, hvilket muliggør et fuldt skattefradrag i det regnskabsår, hvor anskaffelsen er foretaget. Desuden sætter afskrivningsloven en øvre grænse for afskrivninger på 25% pr. år for de aktiver, der afskrives.

Formålet med afskrivningsloven er at sikre, at de bogførte værdier af aktiver i virksomhedernes regnskaber realistisk afspejler deres reelle værdi over tid. Dette er især relevant, da det ville være misvisende at fastholde den oprindelige købspris af et aktiv i regnskabet uden at tage hensyn til værdiforringelse over tid. For eksempel, hvis en virksomhed anskaffer en maskine til en værdi af 500.000 kroner, og denne ikke afskrives, ville dens bogførte værdi ikke reflektere den faktiske salgsværdi efter flere års brug. Afskrivninger tjener derfor til at justere den bogførte værdi af aktiver, så den matcher deres aktuelle markedsværdi, hvilket er afgørende for at give et præcist og retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation.

Kategorier af afskrivninger

Afskrivninger dækker over en række forskellige typer af aktiver, som alle spiller en væsentlig rolle i en virksomheds drift og værdiansættelse. Disse aktiver kan bredt kategoriseres i tre hovedgrupper: materielle aktiver, immaterielle aktiver og finansielle aktiver. Hver kategori har sine egne karakteristika og regler for, hvordan og over hvilken periode afskrivninger skal håndteres.

Materielle aktiver omfatter fysiske objekter eller ejendele, som en virksomhed anvender i sin drift over længere tid. Eksempler på materielle aktiver inkluderer bygninger, køretøjer, produktionsudstyr og kontorinventar. Disse aktiver er typisk underlagt slid og ælde over tid, hvilket gør dem til oplagte kandidater for afskrivninger, da deres brugsværdi og markedsværdi gradvist falder.

Immaterielle aktiver repræsenterer ikke-fysiske ejendele, som besidder en værdi for virksomheden. Dette kan være patenter, varemærker, ophavsrettigheder, software og goodwill. Selvom disse aktiver ikke har en fysisk form, er de ofte kritiske for virksomhedens evne til at generere indtægter. Afskrivningen af immaterielle aktiver afspejler typisk et tab af eksklusivitet eller forringelse af den økonomiske værdi over tid.

Finansielle aktiver inkluderer investeringer i aktier, obligationer, kapitalandele i andre virksomheder eller udlån. Selvom afskrivninger traditionelt er mest anvendt på materielle og immaterielle aktiver, kan visse finansielle aktiver også undergå værdiforringelse, for eksempel gennem nedskrivning på grund af varige værdifald. Det er dog vigtigt at bemærke, at mange finansielle aktiver, såsom aktier, i stedet håndteres gennem vurderinger af deres realiserbare værdi og eventuelle nedskrivninger snarere end traditionelle afskrivninger.

Regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger

I forbindelse med håndtering af virksomhedens aktiver skelnes der mellem regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger, som begge tjener vigtige, men forskellige formål i virksomhedens økonomistyring. For at forstå og anvende disse korrekt, er det essentielt at kende til de specifikke regler og grænser, som kan findes detaljeret på Skattestyrelsens hjemmeside.

Regnskabsmæssige afskrivninger fokuserer på at vise den reelle værdiforringelse af virksomhedens aktiver over tid. Denne type afskrivning afspejler, hvor meget aktiverne er faldet i værdi, baseret på en vurdering foretaget årligt. Formålet her er at give et præcist billede af virksomhedens faktiske værdier i det finansielle regnskab. Det sikrer, at de finansielle rapporter nøjagtigt afspejler omkostningerne ved at eje disse aktiver, hvilket er afgørende for både intern styring og ekstern rapportering til interessenter.

På den anden side tjener skattemæssige afskrivninger primært til at optimere virksomhedens skattebyrde. Ved at tillade virksomheder at trække værdiforringelsen af deres aktiver fra som en udgift, sikres det, at virksomheden ikke betaler for meget i skat. Dette opnås ved at etablere en skattemæssig driftsmiddelsaldo, der nøjagtigt viser, hvor meget af virksomhedens aktiver, der er berettiget til skattefradrag. Det er et kritisk værktøj i virksomhedens skatteplanlægning, som hjælper med at sikre, at virksomheden udnytter de skattemæssige fordele ved afskrivninger fuldt ud.

Eksempel på en afskrivning i praksis

I dette eksempel vil vi undersøge, hvordan en virksomhed praktiserer afskrivning på et anlægsaktiv ved hjælp af den lineære afskrivningsmetode. Denne metode er især relevant for større anskaffelser, hvor værdien af aktivet fordeles jævnt over dets forventede brugstid.

Lad os antage, at virksomheden investerer i en ny produktionsmaskine med en anskaffelsespris på 150.000 kroner eksklusiv moms. Efter en vurdering fastsættes maskinens forventede scrapværdi ved enden af dets brugstid til 30.000 kroner. På grundlag af disse tal beregnes afskrivningsgrundlaget som forskellen mellem anskaffelsesprisen og scrapværdien, hvilket giver os:

  • Anskaffelsespris (uden moms): 150.000 kroner
  • Scrapværdi: 30.000 kroner
  • Afskrivningsgrundlag: 150.000 – 30.000 = 120.000 kroner

Ud fra et afskrivningsgrundlag på 120.000 kroner og en forventet brugstid på 5 år, kan den årlige afskrivning beregnes som:

Årlig afskrivning: 120.000 kroner / 5 år = 24.000 kroner per år

Dette eksempel illustrerer, hvordan den lineære afskrivningsmetode anvendes til at fordele omkostningerne ved en større anskaffelse over aktivets forventede nyttige levetid. Hvert år over de næste fem år vil virksomheden bogføre en afskrivning på 24.000 kroner, hvilket afspejler den gradvise værdiforringelse af produktionsmaskinen. Denne metode gør det muligt for virksomheden at afspejle de reelle omkostninger forbundet med brugen af maskinen i dens finansielle rapportering, hvilket bidrager til en mere nøjagtig fremstilling af virksomhedens økonomiske situation over tid.

Metoder til afskrivning

Inden for regnskabsføring og finansiel forvaltning af virksomheder, er afskrivninger en essentiel komponent, der hjælper med at håndtere og afspejle værdiforringelsen af aktiver over tid. Der findes primært tre metoder til afskrivning, som hver især har sine specifikke anvendelsesområder og regler, som er defineret i årsregnskabsloven. Disse metoder sikrer, at virksomheder systematisk og præcist kan afspejle deres aktivers værdiforringelse i regnskabet.

Den lineære afskrivningsmetode er særlig anvendelig for aktiver som køretøjer og produktionsudstyr, hvor værdiforringelsen forventes at være relativt jævn over aktivets levetid. Ved denne metode afskrives et fast beløb hvert år, baseret på forskellen mellem anskaffelsesprisen og den forventede scrapværdi, fordelt over den estimerede brugstid. For eksempel, hvis en virksomhed anskaffer udstyr til 200.000 kroner med en forventet scrapværdi på 40.000 kroner og en brugstid på 8 år, vil den årlige afskrivning være 20.000 kroner.

Saldometoden tager udgangspunkt i aktivets restværdi hvert år og anvender en fast procentsats til afskrivning. Dette er fordelagtigt for aktiver, hvor værdiforringelsen er størst i de første år af brugstiden. Ved brug af denne metode på et aktiv købt for 200.000 kroner og en afskrivningsprocent på 25%, vil den første års afskrivning være 50.000 kroner, med efterfølgende års afskrivninger beregnet af den nye restværdi.

Straksafskrivning adskiller sig ved, at hele anskaffelsessummen for mindre køb – eksempelvis under 28.000 kroner eksklusiv moms – kan afskrives i det år, købet foretages. Denne metode er især relevant for køb af IT-udstyr og kontorinventar, som direkte understøtter virksomhedens daglige drift. Straksafskrivning giver virksomheden mulighed for at opnå fuldt skattefradrag for disse mindre anskaffelser med det samme, hvilket kan være en fordel for likviditeten.

Relateret artikler

Fleksibel og let udlægsapp for alle.

Læg trygt ud for virksomheden med Wolfpack app. Du får helt automatisk dine penge retur indenfor 24 timer. Opret dig gratis, og prøv Wolfpack gratis i 100 dage uden bindinger.
Slip for manuelt økonomiarbejde

Wolfpack tager sig af udgifterne lige når de opstår, så du trygt og sikkert slipper for manuelt arbejde, fejl og svindel.
Dine udgifter har aldrig været i bedre hænder.