Regnskab er afgørende for at forstå virksomhedens økonomiske situation og for at træffe kvalificerede beslutninger. Et regnskab består af forskellige elementer, herunder resultatopgørelse og balance.
Table of Contents
Hvad er et regnskab?
Et regnskab kan defineres som en systematisk registrering af en virksomheds økonomiske transaktioner, herunder indtægter, udgifter, aktiver og passiver. Regnskabet bruges af virksomheder til at dokumentere deres økonomiske resultater og styrke beslutningsgrundlaget for fremtidige investeringer og strategier.
Hvordan læser du et regnskab?
At læse et regnskab kan for nogen være som at læse et helt andet sprog. Især hvis du ingen erfaringer har med økonomi. Men for virksomhedsejere er det vigtigt at kunne læse et regnskab. Du skal nemlig kunne evaluere virksomhedens økonomiske præstationer og deraf træffe kvalificerede beslutninger.
Et regnskab består af en stribe forskellige finansielle udsagn, fx balance, resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse. Balancen giver overblik over virksomhedens aktiver og passiver på et givent tidspunkt. Resultatopgørelsen viser virksomhedens indtægter og udgifter i en given periode. Pengestrømsopgørelsen viser virksomhedens indbetalinger og udbetalinger i samme periode.
Hvad er balance i et regnskab?
Balancen i et regnskab viser virksomhedens aktuelle økonomiske stilling på et bestemt tidspunkt. Den er opdelt i to forskellige dele: Aktiver og passiver.
- Aktiver er de ressourcer, som virksomheden ejer.
- Passiver er de forpligtelser, som virksomheden har over for kreditorer og andre.
Balancen opstilles således, at summen af aktiver altid skal være lig med summen af passiver. Er dette ikke tilfældet, indikerer det en fejl i regnskabet. En sund balance betyder, at virksomheden har en stabil økonomi og ikke mindst er i stand til at betale sine forpligtelser.
Hvad indeholder et regnskab?
Et regnskabs indhold kan variere afhængigt af formålet. Der er dog altid en oversigt over de økonomiske transaktioner i virksomheden i en given periode. Derudover viser det typisk, hvor meget virksomheden har tjent eller tabt i samme periode samt førnævnte aktiver og passiver.
De forskellige formål og objektiver, der kan ligge i at lave et regnskab, kan bl.a. være brugbart for ledelsen i forhold til at træffe profitable beslutninger, til skattevæsenet naturligvis og som dokumentation overfor investorer og kreditorer.
Et regnskab kan opdeles i:
- Resultatopgørelse
- Balance
Kort om resultatopgørelsen
Resultatopgørelsen viser virksomhedens indtægter og omkostninger i en bestemt periode, og resultatet af disse opgøres som enten overskud eller underskud. Resultatopgørelsen viser tydeligt, hvordan en virksomhed klarer sig økonomisk.
Indtægterne i en resultatopgørelse kan stamme fra salg af varer eller ydelser, mens omkostningerne kan være lønudgifter, indkøb af materialer eller andre driftsudgifter.
Hvem har regnskabspligt?
Alle virksomheder og erhvervsdrivende, uanset størrelse og branche, har pligt til at føre regnskab. Det gælder også enkeltmandsvirksomheder, selskaber, foreninger, fonde og andre juridiske enheder. Derudover skal alle, der har en indkomst udover lønindkomst, føre regnskab over øvrige indtægter og udgifter.
Det er vigtigt at påpege, at der kan være forskellige krav til regnskabsføring alt efter virksomhedens størrelse og selskabsform. Mindre virksomheder såsom enkeltmandsvirksomheder kan have mindre omfattende krav end større virksomheder.
Dog er det vigtigt, uanset størrelsen på virksomheden, at føre et regnskab, som kan give overblik over økonomien. Uden regnskabet er det svært at træffe de rette beslutninger i forhold til virksomhedens drift og udvikling. Det tjener også til at kunne dokumentere over for myndigheder, hvor mange penge virksomheden tjener og bruger.
Pligten til at udarbejde årsregnskab
Virksomheder har i Danmark pligt til at udarbejde et årsregnskab. Dette omfatter blandt andet aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS), visse typer af interessentskaber og en række andre selskabsformer.
Enkeltmandsvirksomheder har også pligt til at udarbejde et årsregnskab, men kun hvis deres omsætning og balance er over en vis grænse. Er omsætningen på over 1 mio. kr. og balancen på over 1,5 mio. kr., skal enkeltmandsvirksomheden udarbejde et årsregnskab.
Bemærk, at der er forskellige regler og krav til, hvordan årsregnskabet skal udarbejdes, alt efter hvilken type virksomhed det drejer sig om. Det er derfor en god idé at sætte sig grundigt ind i de konkrete regler og krav, som gælder for den netop din type virksomhed, før du udarbejder et årsregnskab.
Afleveringsfrist for regnskab
Kravene til regnskabsaflevering kan variere afhængigt af virksomhedens størrelse og juridiske status samt landet, hvor virksomheden er registreret.
I Danmark skal alle virksomheder aflevere årsregnskab senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning. Enkeltmandsvirksomheder kan aflevere årsregnskabet uden godkendelse fra en revisor. Større virksomheder og selskaber skal have deres regnskab revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Overholder du ikke fristen for aflevering af årsregnskabet, kan det føre til bøder, strafrenter og andre negative konsekvenser.
Se andre virksomheders regnskab
I Danmark er det muligt at se virksomheders regnskaber i offentligt tilgængelige regnskabsdatabaser. Den primære database er Virk.dk, hvor du kan søge efter virksomheder og få adgang til deres regnskabsoplysninger. Her kan du se virksomhedens årsregnskab, inklusiv resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter til regnskabet.
Du kan til tider også finde regnskabsoplysninger på visse virksomheders egen hjemmeside eller via tredjeparts databaser. Dog er ikke alle virksomheder forpligtet til at offentliggøre deres regnskaber, og nogle mindre virksomheder kan vælge at undlade at offentliggøre dem.