12. maj 2023 Af Werner ValeurAvatar photo

Er digital bogføring en god idé?

Med indførelsen af den nye bogføringslov er det ikke kun tomme ord, når Wolfpack påstår, at digital bogføring er kommet for at blive. Digital bogføring er nemlig ikke blot fremtiden for alle danske virksomheder. Det er i høj grad blevet en del af deres nutid. Derfor er det også relevant for dig som virksomhedsejer at kende til Wolfpack appen.

Kort om den nye digitale bogføringslov

Med vedtagelsen af den nye, digitale bogføringslov vil der blive skærpede krav til måden virksomheder forvalter deres bogføring. Det betyder, at din bogføring skal digitaliseres, og at alle bilag som fx fakturaer og kvitteringer for udlæg skal opbevares digitalt. Den nye lov træder i kraft i 2024 og bliver gældende for virksomheder og foreninger med en årlig nettoomsætning på over kr. 300.000 to år i træk. 

I princippet kan du glæde dig til kravet om digitalisering, for det vil i høj grad lette arbejdsgangen for din bogholder, når flere processer bliver automatiseret. 

Digital opbevaring og bogføring vil ikke bare spare tid og fysisk opbevaringsplads, det vil også kunne sikre, at din virksomhed overholder de nye regler.

De fleste danske virksomheder gør allerede brug af et online-regnskabsprogram. Alene af den grund kan det være relevant at implementere Wolfpack appen, som en digital hjælp til at lette bogføringen. 

Her er listet fire oplagte fordele ved Wolfpack:

  1. Appen har integrationer til markedets mest anerkendte regnskabsprogrammer
  2. Du kan overføre alle godkendte bilag fra Wolfpack til dit bogføringssystem
  3. Du kan søge blandt alle dine og medarbejdernes registrerede kvitteringer
  4. Du er på forkant med den nye bogføringslovs krav til valg af bogføringssystem 

De færreste virksomhedsejere kan lide at bruge kostbar tid på at bogføre deres egne bilag. Det samme gælder sikkert også for de fleste ansatte. Mange vil foretrække at betale sig fra at skulle klare bogføringen, så tiden kan bruges på noget sjovere, fx. øge produktsalget eller finde nye kunder. 

Spørgsmålet er, hvad du plejer at gøre? Sætter du en ære i at udføre din egen bogføring? Eller har du for vane at hyre en professionel bogholder i stedet? 

Alle kvitteringer gemt nemt og bekvemt

Wolfpack appen vil ændre hele måden, du og dine medarbejdere håndterer udlæg og kvitteringer på. Og Wolfpack vil også ændre måden, som din bogholder modtager og arbejder med kvitteringer på. For i bund og grund er det hele ideen bag Wolfpack: At sørge for at hvert eneste udlægsbilag let kan gemmes og registreres forsvarligt og sikkert. Fra det øjeblik du tager et foto af kvitteringen til bogholderen registrerer udlægsbilaget i virksomhedens regnskab, kan der gå få minutter – og ikke flere timer, som du sikkert er vant til.

Fleksibel og let udlægsapp for alle.

Læg trygt ud for virksomheden med Wolfpack app. Du får helt automatisk dine penge retur indenfor 24 timer. Opret dig gratis, og prøv Wolfpack gratis i 100 dage uden bindinger.