Mulighedserklæringen er et centralt element i håndteringen af sygefravær på arbejdspladsen. Denne erklæring, som involverer både arbejdsgiveren, medarbejderen og en læge, spiller en afgørende rolle i at facilitere en medarbejders tilbagevenden til arbejde efter en sygdomsperiode. Formålet med mulighedserklæringen er at skabe en klar forståelse af, hvad medarbejderen kan udføre på trods af sygdom, og hvordan arbejdspladsen kan tilpasse sig for at imødekomme medarbejderens nuværende helbredstilstand.
Hvad er en mulighedserklæring?
En mulighedserklæring er en specifik form for lægeattest, der anvendes i Danmark i forbindelse med håndtering af sygemeldte medarbejdere. Denne erklæring er unik, idet den fokuserer på, hvad medarbejderen kan udføre på trods af sin sygdom, snarere end kun at dokumentere sygdommen eller mangel på evnen til at arbejde. Mulighedserklæringen udarbejdes gennem en proces, hvor arbejdsgiveren, medarbejderen og lægen samarbejder for at vurdere og beskrive, hvilke arbejdsopgaver medarbejderen er i stand til at varetage, samt hvilke tilpasninger der eventuelt kan gøre det muligt for medarbejderen at genoptage arbejdet, helt eller delvist.
Denne erklæring er ikke kun en dokumentation af medarbejderens sundhedstilstand, men også et værktøj til at fremme dialog og samarbejde mellem medarbejderen og arbejdsgiveren. Ved at identificere konkrete arbejdsfunktioner, som medarbejderen er i stand til at varetage, og eventuelle nødvendige tilpasninger, bidrager mulighedserklæringen til en mere målrettet og effektiv tilbagevenden til arbejdet. Dette er afgørende for både at støtte medarbejderens helbred og fastholde en produktiv arbejdskraft.
Forskellen mellem mulighedserklæring og traditionelle lægeerklæringer ligger primært i deres formål og indhold. Traditionelle lægeerklæringer er ofte fokuseret på at bekræfte en medarbejders sygdom, hvilket kan anvendes til at dokumentere behovet for sygefravær. Disse erklæringer giver typisk ikke detaljeret information om, hvad medarbejderen kan udføre trods sygdom, eller forslag til tilpasninger i arbejdsopgaverne.
I modsætning hertil er mulighedserklæringen designet til aktivt at fremme medarbejderens tilbagevenden til arbejdet ved at identificere mulige arbejdsopgaver og nødvendige tilpasninger. Denne tilgang anerkender vigtigheden af at opretholde en forbindelse mellem medarbejderen og arbejdspladsen, selv under sygdom, og giver medarbejderen mulighed for at vende tilbage på arbejde. Mulighedserklæringen er derfor et vigtigt redskab, hvor fokus ligger på at bevare og understøtte medarbejdernes arbejdsevne, også i perioder med sygdom.
Processen for mulighedserklæring
Processen for at udarbejde en mulighedserklæring begynder, når en arbejdsgiver står over for en situation, hvor en medarbejder har været sygemeldt, og der er behov for at vurdere medarbejderens arbejdsevne og muligheder for at vende tilbage til arbejdet. Arbejdsgiveren kan anmode om en mulighedserklæring på ethvert tidspunkt i sygeforløbet, men det er typisk mest relevant, når der er usikkerhed om medarbejderens evne til at udføre sine arbejdsopgaver på grund af sygdom.
Trinene for udarbejdelsen af en mulighedserklæring er som følger:
- Arbejdsgiveren indkalder den sygemeldte medarbejder til en samtale. Denne samtale skal finde sted med en rimelig frist, typisk inden for en uge efter at arbejdsgiveren har besluttet at anmode om erklæringen. Samtalen skal handle om medarbejderens nuværende helbredstilstand og muligheder for at genoptage arbejde.
- Under samtalen diskuterer arbejdsgiveren og medarbejderen medarbejderens helbredstilstand, arbejdsfunktioner, og eventuelle tilpasninger, der kan gøre det muligt for medarbejderen at vende tilbage til arbejde. Medarbejderen har ret til at medbringe en tillidsrepræsentant eller anden bisidder til samtalen.
- Efter samtalen udfyldes den første del af mulighedserklæringen, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab beskriver de funktioner, som medarbejderen vurderes at kunne udføre, samt eventuelle tilpasninger i arbejdsfunktionerne.
- Medarbejderen afleverer den udfyldte første del af erklæringen til sin egen læge. Lægen gennemgår oplysningerne og udfylder den anden del af erklæringen. Her vurderer lægen, om de foreslåede arbejdsforhold er forsvarlige i forhold til medarbejderens helbred, og om der er behov for yderligere tilpasninger.
- Når begge dele af erklæringen er udfyldt, returneres den til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren bruger derefter denne information til at træffe beslutninger om medarbejderens arbejdsforhold, eventuelle tilpasninger, og planlægning af medarbejderens tilbagevenden til arbejde.
Det er vigtigt at bemærke, at arbejdsgiveren er ansvarlig for at betale for lægens honorar i forbindelse med udarbejdelsen af mulighedserklæringen. Denne proces fremmer en åben dialog og samarbejde mellem arbejdsgiver, medarbejder og læge, hvilket er afgørende for en vellykket håndtering af sygefravær og fremmer en hurtigere og mere effektiv tilbagevenden til arbejdet.
Samtalen med medarbejderen
Samtalen mellem arbejdsgiver og medarbejder er afgørende i processen med mulighedserklæringen. Dette møde giver en unik mulighed for at åbne en dialog om medarbejderens helbredstilstand og arbejdsevne. Vigtigheden af samtalen ligger i dens rolle i at identificere, hvilke arbejdsopgaver medarbejderen er i stand til at udføre, og hvilke tilpasninger der kan være nødvendige for at facilitere en tilbagevenden til arbejdet.
Under samtalen bør arbejdsgiveren sikre en åben og støttende atmosfære, hvor medarbejderen føler sig komfortabel med at udtrykke sine bekymringer og begrænsninger. Medarbejderen har ret til at have en bisidder eller tillidsrepræsentant til stede. Det er vigtigt, at samtalen finder sted på en respektfuld og konstruktiv måde, og at begge parter bidrager aktivt til dialogen.
Udfyldelse af erklæringen
Den første del af mulighedserklæringen udfyldes på baggrund af oplysningerne fra samtalen mellem arbejdsgiver og medarbejder. Denne del af erklæringen skal detaljeret beskrive medarbejderens funktionsnedsættelse, de påvirkede jobfunktioner, og eventuelle forslag til tilpasninger i arbejdet.
Efter udfyldelsen af den første del overgår erklæringen til medarbejderens læge. Lægen gennemgår oplysningerne og udfylder den anden del af erklæringen. Her vurderes det, om de foreslåede arbejdsforhold er forsvarlige i forhold til medarbejderens helbred, og om der er behov for yderligere tilpasninger eller skånehensyn.
Fordele ved mulighedserklæringen
Mulighedserklæringen kan have betydelige fordele for både virksomheder og medarbejdere. For virksomheder bidrager erklæringen til at reducere sygefravær og fremme en hurtigere tilbagevenden til arbejdet for medarbejdere. Den giver også arbejdsgiveren en bedre forståelse af, hvilke tilpasninger der kan være nødvendige for at understøtte medarbejderen.
For medarbejderen kan mulighedserklæringen bidrage til en følelse af værdsættelse og inddragelse i processen med at vende tilbage til arbejdet. Den kan være særligt nyttig i situationer, hvor medarbejderen står over for fysiske eller psykiske udfordringer, der påvirker arbejdsevnen.
Lovgivningsmæssige aspekter
Der er flere lovgivningsmæssige aspekter forbundet med mulighedserklæringen, som både arbejdsgivere og medarbejdere skal være opmærksomme på. Arbejdsgiveren har forpligtelser i forhold til at anmode om og håndtere en mulighedserklæring på en korrekt og retfærdig måde. Dette inkluderer at overholde regler om fortrolighed og at sikre, at processen følger de relevante lovkrav.
Medarbejderens rettigheder i denne sammenhæng omfatter retten til at blive hørt og inddraget i processen, samt retten til at have en bisidder til stede under samtaler. Det er vigtigt, at både arbejdsgiveren og medarbejderen er bevidste om deres rettigheder og forpligtelser i denne proces for at sikre en fair og effektiv håndtering af sygefravær.
Vigtigheden af samtalen mellem arbejdsgiver og medarbejder, den efterfølgende udfyldelse af erklæringen, samt lægens rolle i at vurdere og godkende de foreslåede arbejdsbetingelser, udgør grundstenene i denne proces. Fordelene ved mulighedserklæringen er tydelige, både for arbejdsgiveren i form af en bedre håndtering af sygefravær og for medarbejderen, som får støtte til at genoptage sit arbejde på en sund og bæredygtig måde.