Frikort er et skattekort, som du kan få, når du har et kortvarigt arbejdsforhold eller en meget lav indkomst. Et frikort giver dig ret til at tjene en begrænset sum penge, uden at du skal betale skat. I Danmark opretter Skat automatisk et frikort til dig den dag, du fylder 15 år.
Hvad er et frikort?
Et frikort er et skattekort, der giver dig mulighed for at tjene op til et bestemt beløb, uden at du skal betale skat. Frikortet bliver udstedt af Skattestyrelsen i Danmark, og du kan bruge det, hvis du forventer at tjene under det beløb, som frikortet viser, at du må optjene i løbet af et år.
Hvis du har arbejde og bruger et frikort, skal din arbejdsgiver ikke indeholde skat på din løn, og du modtager derfor en højere nettoløn. Hvis du har en anden type indkomst, som fx honorarer eller indtægter fra din selvstændige virksomhed, kan du bruge et frikort til at undgå, at du skal betale forskudsskat.
Husk, at i det øjeblik din indkomst i løbet af et år overstiger det beløb, som frikortet tillader dig at tjene, vil du blive opkrævet skat af din overskydende indkomst. Du kan altid kontakte Skat og få udstedt et skattekort med en skatteprocent, der er tilpasset din indkomst.
Hvor meget må du tjene på frikort?
Et frikort har aldersbestemte beløbsgrænser. Har du et frikort og er under 18 år, må du i hele 2023 tjene 38.400 kr., mens du må tjene op til 48.000 kr. om året, hvis du er 18 år eller derover.
Bemærk dog, at beløbet typisk varierer fra år til år, da det fastsættes af Skattestyrelsen.
De penge, som du kan tjene på et frikort, er en samlet grænse for alle dine indkomster. Det betyder, at hvis du har en deltidsstilling, hvor du tjener 28.000 kr. om året, og du samtidig har en årlig, ekstra indkomst på 20.000 kr. fra en hobbyvirksomhed, så bliver din samlede indkomst 48.000 kr., og du kan roligt bruge dit frikort og undgå at betale skat af din indkomst.
Hvem bruger frikort?
I Danmark kan alle, der forventer at tjene under et bestemt beløb om året, ansøge om et frikort. Du kan være studerende, ung med fritidsjob, pensionist, lavtlønnet med deltidsjob, eller måske har du en lille ekstra indkomst fra hobbyvirksomhed eller lignende.
Husk på, at hvis du har mere end én arbejdsgiver, skal du sørge for at angive det på dit frikort, da den samlede indkomst fra alle dine arbejdsgivere skal tælles med for at afgøre, om du kan bruge frikortet eller ej.
Sådan får du et frikort
Du ansøger om frikort hos Skattestyrelsen. Det er gratis at ansøge om et frikort, og ansøgningsprocessen foregår online. Hvis du er fyldt 15 år, har Skattestyrelsen allerede oprettet et frikort til dig. Hvis du er 13 eller 14 år og har et fritidsjob og skal bruge et frikort, kan du stadig ansøge Skattestyrelsen om at få udstedt et frikort.
Du kan ansøge om et frikort, hvis du ikke har en selvstændig indtægt, eller hvis du forventer, at din samlede årlige indkomst bliver under det beløb, som frikortet tillader.
Dette er den korte procedure for at få et frikort:
- Log ind på Skattestyrelsens hjemmeside med dit MitID.
- Udfyld ansøgningsformularen med dine personlige oplysninger.
- Når dit frikort er oprettet, ligger det digitalt under din profil, og du kan se det i din forskudsopgørelse.
- Er du forælder til et barn, som skal bruge et frikort, skal du stadig logge på med dit barns MitID. Du kan ikke bruge dine egne koder til at hjælpe dit barn.
- Er dit barn fyldt 15 år, vil frikortet ligge digitalt, når dit barn logger på Skattestyrelsen hjemmeside med sit MitID.
Du skal ikke aktivere dit frikort
Vi lever i en digital tidsalder, og i Danmark er mange processer omkring skat blevet digitaliseret. Derfor skal du ikke aktivere dit frikort, når det er blevet oprettet. Du skal heller ikke sende det til din arbejdsgiver.
Dit frikort er aktivt fra det øjeblik, at Skattestyrelsen har oprettet det. Når du begynder at tjene din første løn, vil din arbejdsgiver helt automatisk kunne få de nødvendige oplysninger fra Skattestyrelsen.
Husk, at selvom du ikke skal betale skat med dit frikort, så skal du stadig betale 8% af din løn i arbejdsmarkedsbidrag – uanset om du har et frikort eller ej.
Der findes andre typer Skattekort
Frikortet er måske nok dit første skattekort. Og for de fleste er frikortet også blot en kort fornøjelse. For i det øjeblik at du tjener mere end frikortet tillader, skal du have et helt andet skattekort:
- Hovedkort: Når din årsløn overstiger beløbet på et frikort, skal du have udstedt et hovedkort. Dit hovedkort viser, hvor meget du skal betale i skat af din samlede indkomst.
- B-skattekort: Hvis du er selvstændig eller har en anden erhvervsindkomst, kan du få udstedt et B-skattekort. B-skattekortet viser, hvor meget du skal betale i forskudsskat af din erhvervsindkomst.
- Bikort: Hvis du har et bierhverv ud over dit faste arbejde, hvor du bruger dit hovedkort, skal du her bruge dit bikort. Det gælder også, hvis du modtager SU. På dit bikort står der, hvor mange procent du bliver trukket i skat.
Husk altid på, at det er dit ansvar at sikre, at du har det korrekte skattekort til din arbejdssituation. Hvis du er i tvivl om, hvilket skattekort du skal bruge, kan du kontakte Skattestyrelsen og få vejledning.
