Efterløn er en vigtig økonomisk mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligere end folkepensionsalderen, og det er vigtigt at forstå reglerne og satserne for denne ordning. I denne omfattende artikel vil vi udforske alt, hvad du behøver at vide om efterløn i Danmark, herunder regler, satser og ansøgningsprocessen.
Hvad er efterløn?
Efterløn er en arbejdsmarkedspolitisk ordning, der giver dig mulighed for at trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen. Det er en frivillig, forsikringsbaseret ordning, der administreres af a-kasser og reguleres af staten. Du kan vælge at tilmelde dig eller framelde dig efterlønsordningen, men der er visse betingelser, du skal opfylde for at kunne gå på efterløn.
Krav for at få efterløn
For at kvalificere dig til efterløn skal du opfylde følgende betingelser:
- Du skal være medlem af en a-kasse og have betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år. Bemærk, at der gælder andre regler, hvis du er født før 1. januar 1978.
- Du skal have ret til dagpenge, når du når efterlønsalderen, og du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at du ikke må være syg eller ude af stand til at påtage dig arbejde.
- Du skal opfylde indkomstkravet, hvilket i 2024 indebærer, at du skal have haft en indtægt på mindst 254.328 kroner inden for de seneste tre år.
- Du skal have indberettet værdien af din pensionsformue til din a-kasse.
- Du skal have bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne eller i et andet EØS-land.
Det er vigtigt at bemærke, at du skal søge hos din a-kasse om efterløn, og du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor din a-kasse har modtaget din skriftlige ansøgning. Desuden skal du forblive medlem af en dansk a-kasse under hele din efterlønsperiode.
Alder for at få efterløn
Din efterlønsalder afhænger af din fødselsdato. Her er en oversigt over efterlønsalderen for forskellige fødselsdatoer:
- Født før 1. januar 1954: Efterlønsalderen er 60 år.
- Født i perioden januar til juni 1954: Efterlønsalderen er 60½ år.
- Født i perioden juli til december 1954: Efterlønsalderen er 61 år.
- Født i perioden januar til juni 1955: Efterlønsalderen er 61½ år.
- Født i perioden juli til december 1955: Efterlønsalderen er 62 år.
- Født i perioden januar til juni 1956: Efterlønsalderen er 62½ år.
- Født i perioden juli 1956 til 31. december 1958: Efterlønsalderen er 63 år.
- Født i perioden januar til juni 1959: Efterlønsalderen er 63½ år.
- Født i perioden juli 1959 til 31. december 1962: Efterlønsalderen er 64 år.
- Født i perioden januar 1963 til december 1966: Efterlønsalderen er 65 år.
- Født i perioden januar 1967 til december 1970: Efterlønsalderen er 66 år.
- Født i perioden januar 1971 til januar 1974: Efterlønsalderen er 67 år.
- Født i januar 1975 eller senere: Efterlønsalderen er 67½ år.
Efterlønsbidrag
Når du indbetaler til efterlønsordningen, skal du betale et månedligt bidrag. Bidragets størrelse afhænger af, om du er fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret:
- Fuldtidsforsikrede betaler 531 kroner per måned.
- Deltidsforsikrede betaler 354 kroner per måned.
Efterlønssatser i 2024
Efterlønssatsen, som du vil modtage, er den samme i hele din efterlønsperiode. Du kan højst modtage 90 procent af den indtægt, du tidligere har haft, dog højst dagpengenes maksimumsbeløb. Hvis du går på efterløn, når der er tre år eller mere til folkepensionsalderen, kan du højst modtage et beløb, der svarer til 91 procent af den højeste dagpengesats.
Her er efterlønssatserne for 2024:
Fuldtidsforsikrede (91%):
- Pr. måned: 18.527 kr.
- Pr. år: 222.324 kr.
Fuldtidsforsikrede (100%):
- Pr. måned: 20.359 kr.
- Pr. år: 244.308 kr.
Deltidsforsikrede (91%):
- Pr. måned: 12.351 kr.
- Pr. år: 148.212 kr.
Deltidsforsikrede (100%):
- Pr. måned: 13.752 kr.
- Pr. år: 165.024 kr.
Skattefri præmie
Når du arbejder, og der er højst tre år til folkepensionsalderen, kan du optjene en skattefri præmie hver gang du arbejder 481 timer, hvilket svarer til fuld tid i tre måneder. Du kan optjene op til 12 portioner skattefri præmie.
Skattefri præmiebeløbene er som følger:
- Fuldtidsforsikrede: 14.658 kr. per portion (2024).
- Deltidsforsikrede: 9.773 kr. per portion (2024).
Hvis du er født den 1. januar 1956 eller senere og arbejder samtidig med, at du får udbetalt efterløn, skal du udskyde overgangen til efterløn i to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset for at blive berettiget til at optjene skattefri præmie af arbejdstimerne.
Modregning i efterløn
Hvis du er født den 1. januar 1956 eller senere, vil alle pensionsordninger nedsætte din efterløn. Hvis du samtidig med efterløn får løbende udbetalinger fra en arbejdsmarkedspension, trækkes 64 procent af det faktiske årlige pensionsbeløb fra i efterlønnen.
Din efterløn nedsættes også, hvis du har pensioner med depotværdi, såsom aldersopsparinger og private ratepensioner. Beregningsgrundlaget er 5 procent af depotværdien (tillagt eventuelle afgifter), og efterlønnen nedsættes med 80 procent af dette beregningsgrundlag.
Der gælder andre regler, hvis du er født før den 1. januar 1956.
Ansøgning om efterløn
Hvis du opfylder alle betingelserne for at modtage efterløn, skal du sende en skriftlig ansøgning til din a-kasse. Du kan tidligst sende ansøgningen seks måneder før din efterlønsalder, og den skal være indsendt senest dagen før, du ønsker at gå på efterløn.
Det er vigtigt at huske, at du kan trække både a-kassekontingent og efterlønsbidrag fra i skat.
Fagforening og efterløn
Du behøver ikke at være medlem af en fagforening for at tilmelde dig efterlønsordningen. Dog skal du være medlem af en a-kasse og have været det i mindst 30 år uafbrudt. Hvis du skifter a-kasse, skal du sørge for at få overført din anciennitet til den nye a-kasse for at undgå “huller” i dit medlemskab. Som hovedregel gælder det også, at du skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år.
Der findes desuden en fortrydelsesordning, der giver dig mulighed for at tilmelde dig efterlønsordningen igen, hvis du tidligere har meldt dig fra. Du kan finde mere information om denne fortrydelsesordning på din a-kasses hjemmeside eller ved at kontakte dem direkte.
Efterløn er en værdifuld mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end folkepensionsalderen, men det er vigtigt at forstå de komplekse regler og satser, der gælder for denne ordning. At sikre din økonomiske fremtid kræver grundig planlægning og kendskab til de gældende bestemmelser. Husk altid at søge rådgivning fra din a-kasse, når du nærmer dig beslutningen om at gå på efterløn.
