Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et EU-direktiv, der er designet til at regulere og styrke virksomheders rapportering om bæredygtighed. Dette direktiv, som blev vedtaget for at tackle udfordringerne ved klimaforandringer og socioøkonomiske spørgsmål, kræver mere detaljeret og omfattende rapportering fra virksomheders side. I denne guide vil vi udforske CSRD’s formål, hvem det gælder for, og hvad virksomheder skal rapportere.
Hvad er formålet med CSRD?
CSRD’s primære formål er at øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden af virksomheders bæredygtighedsrapportering på tværs af EU. Dette skal opnås gennem etablering af fælles standarder og krav til rapportering, hvilket vil lette forståelsen af virksomhedernes bæredygtighedsindsats blandt investorer, forbrugere og andre interessenter. Ved at skabe en mere ensartet tilgang til rapportering ønsker EU at skabe et mere transparent og troværdigt billede af virksomhedernes bæredygtighedspræstationer, hvilket igen kan føre til bedre informerede investeringsbeslutninger og en øget tillid fra offentligheden. Denne øgede gennemsigtighed forventes også at tilskynde virksomheder til at integrere bæredygtighed mere effektivt i deres forretningspraksis, da det vil blive lettere at identificere og belønne dem, der gør en ekstra indsats for at fremme en mere bæredygtig udvikling. Derfor er CSRD ikke blot et regulerende værktøj, men også en opfordring til positiv forandring i virksomhedernes tilgang til bæredygtighed.
Hvem er omfattet af CSRD?
CSRD er relevant for en bred vifte af virksomheder, der opererer inden for EU’s jurisdiktion. Dette inkluderer ikke kun store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, men også små og mellemstore virksomheder (SMV’er). I de indledende år af implementeringen vil kravene primært fokusere på store børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte samt statslige aktieselskaber af tilsvarende størrelse. Dette skyldes behovet for at sikre, at de største virksomheder, der har potentiale til at have en betydelig indvirkning på samfundet og miljøet, er underlagt strenge bæredygtighedsrapporteringskrav fra starten. Over tid vil kravene imidlertid gradvist blive udvidet for at omfatte andre store virksomheder og til sidst SMV’er, da disse virksomheder også spiller en vigtig rolle i den samlede bæredygtighedsindsats. Ved at inkludere virksomheder af forskellige størrelser sikrer CSRD, at bæredygtighedsrapportering bliver en standardpraksis på tværs af hele det økonomiske spektrum, hvilket er afgørende for at opnå målene om en mere bæredygtig fremtid.
Hvornår træder CSRD i kraft?
CSRD blev implementeret gradvist, med de første krav, der trådte i kraft fra regnskabsåret 2024 for store børsnoterede virksomheder. For øvrige store virksomheder og SMV’er træder kravene i kraft senere, med en forventet fuld implementering inden for de næste få år.
Krav til bæredygtighedsrapportering under CSRD
Under Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) pålægges virksomheder at rapportere om deres bæredygtighedspræstationer inden for tre hovedområder: miljømæssige faktorer, sociale faktorer og governance. Dette indebærer en omfattende gennemgang af virksomhedens strategier, politikker og implementering af praksisser vedrørende miljømæssig bæredygtighed, arbejdsforhold, menneskerettigheder samt ledelsesstrukturer.
Når det kommer til miljømæssige faktorer, skal virksomhederne fremlægge oplysninger om deres indsatser inden for områder såsom reduktion af CO2-udledninger, vand- og energiforbrug, affaldshåndtering og anvendelse af genanvendelige ressourcer. Disse oplysninger giver interessenter et indblik i virksomhedens miljømæssige fodaftryk og dens bestræbelser på at minimere negative påvirkninger på miljøet.
Når det kommer til sociale faktorer, forventes virksomhederne at redegøre for deres arbejdsforhold, inklusive ansættelsespraksis, medarbejderrettigheder, mangfoldighed og inklusion samt sociale initiativer, der bidrager til lokalsamfundet. Dette område er afgørende for at vurdere virksomhedens sociale ansvar og dens bidrag til social retfærdighed og menneskelig trivsel.
Governance-aspektet af bæredygtighedsrapportering omfatter information om virksomhedens ledelsesstruktur, etiske retningslinjer, beslutningstagning og involvering i politiske spørgsmål samt overholdelse af lovgivning og internationale standarder. Dette bidrager til at skabe tillid og tillid til virksomhedens ledelse og dens evne til at styre sig selv på en ansvarlig og etisk måde.
Samlet set giver kravene til bæredygtighedsrapportering under CSRD interessenter et omfattende billede af virksomhedens engagement og præstationer inden for bæredygtighed, hvilket muliggør bedre beslutningstagning og fremmer en mere ansvarlig forretningspraksis.
Implementering af CSRD
Implementeringen af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) kræver en omfattende indsats fra virksomhedernes side. De skal ikke kun sikre, at de opfylder de lovmæssige krav, men også arbejde på at integrere bæredygtighed i deres forretningsstrategi og kultur. Dette indebærer en række nødvendige skridt og investeringer for virksomhederne.
For det første er det afgørende, at virksomhederne opnår fuld forståelse for de krav og standarder, der er fastsat i CSRD. Dette indebærer ofte en omfattende gennemgang af direktivets detaljer og krav, samt hvordan disse skal omsættes til praksis i virksomhedens kontekst. Dette kræver ofte involvering af flere interessenter internt i virksomheden, herunder ledelse, økonomiafdeling, CSR-afdeling og andre relevante enheder.
Dernæst skal virksomhederne investere i passende dataindsamling og rapporteringssystemer for at sikre, at de er i stand til at indsamle, analysere og rapportere de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med CSRD-kravene. Dette kan indebære at opgradere eksisterende systemer eller implementere helt nye teknologiske løsninger for at sikre nøjagtig og pålidelig rapportering af bæredygtighedsdata.
Ud over teknologiske investeringer er det også vigtigt, at virksomhederne foretager ændringer i deres ledelsespraksis og forretningsmodeller for at integrere bæredygtighed på tværs af organisationen. Dette kan omfatte udvikling af nye politikker og retningslinjer, etablering af målbare mål og indikatorer for bæredygtighed samt træning og uddannelse af medarbejdere for at øge bevidstheden og forståelsen for bæredygtighedsspørgsmål.
Endelig kræver implementeringen af CSRD en kulturel forandring inden for virksomheden, hvor bæredygtighed bliver en integreret del af virksomhedens DNA og værdier. Dette kan kræve en betydelig indsats for at ændre holdninger og adfærd på tværs af organisationen og sikre, at bæredygtighed bliver prioriteret og understøttet på alle niveauer.
Samlet set er implementeringen af CSRD en kompleks proces, der kræver betydelige ressourcer fra virksomhedernes side. Men ved at investere i bæredygtighed og opfylde CSRD-kravene kan virksomhederne ikke kun opnå overholdelse af lovgivningen, men også drive positiv forandring og skabe langsigtet værdi for både virksomheden og samfundet som helhed.
CSRD repræsenterer en betydelig ændring i virksomheders tilgang til bæredygtighedsrapportering. Ved at etablere klare standarder og krav håber EU at fremme en mere bæredygtig og gennemsigtig forretningspraksis, der kan imødegå de udfordringer, vi står over for i dagens komplekse og globaliserede verden. Virksomheder bør derfor begynde at forberede sig på disse ændringer og arbejde hen imod en mere bæredygtig fremtid.
