Det er nok tydeligt for enhver, at verden dag for dag bliver mere digitaliseret, og med digitalisering kommer også højere effektivitet. Så når nu Wolfpack giver mulighed for at digitalisere bogføringen, hvorfor så stå i vejen for udviklingen?
Wolfpack appen kan med sit åbne API uden problemer integreres med markedets mest anerkendte regnskabsprogrammer. Og en sådan integration vil ikke bare optimere dit digitale bilagsflow til et helt nyt niveau, det vil uden tvivl få smilet frem hos din bogholder.
Det er nærmest uundgåeligt ikke at bogføre digitalt i disse dage. De fleste virksomheder besidder da også et online-regnskabsprogram, men håndteringen af udlæg foregår alligevel stadig delvist manuelt eller via e-mail hos mange virksomheder. Det kan være svært at forstå, når der er så åbenlyse fordele ved at digitalisere alle led i bogføringen.
Her er nogle væsentlige Wolfpack bogføringsfordele:
Som virksomhedsejer kan der gå meget tid med at bogføre bilag for udlæg. Kostbar tid, som nok kunne blive brugt bedre. Eller i hvert fald på sjovere ting som fx. salg, newbiz, networking og den slags. Men måske elsker du udlægsrapportering. Måske har du og din bogholder et særligt ritual omkring dine krøllede kvitteringer. Eller er det kommet dertil, hvor du lader en assistent klare dine udlæg?
Vi skal ikke fortælle dig, hvordan du driver din forretning, men vi vil godt anbefale dig at downloade Wolfpack, hvis du vil bruge mindre tid på at håndtere dine udlæg. Og gøre arbejdsgangen langt lettere for din bogholder.
Hver gang du køber noget til din virksomhed, skal du blot huske at tage et foto af kvitteringen med din Wolfpack app. Det foto ryger direkte til bogholderen, som kan registrere kvitteringen i regnskabssystemet, og vupti – så er det udlæg klaret og du kan fortsætte med det, som du hellere vil bruge tid på. Og 24 timer senere er beløbet, som du lavede et udlæg for, tilbage på din konto. Digital bogføring når det er nemmest.
Bogføringsloven, der trådte i kraft 1. juli 2022 pålægger, at alle virksomheder, der har pligt til at aflægge en årsrapport og indberette den til Erhvervsstyrelsen, vil skulle anvende et digitalt bogføringssystem. Dog er det tidligst fra 2024, at alle virksomheder, der har pligt til at aflægge en årsrapport og indberette den til Erhvervsstyrelsen, skal anvende et digitalt bogføringssystem.
Har din virksomhed en årlig omsætning på over 300.000 kr. i to år i træk, så vil du ifølge loven tidligst skulle anvende et digital bogføringssystem fra 2026.
Dermed er der god tid til at omstille til digital bogføring.
Digital bogføring er et system, der understøtter automatisk og korrekt bogføring af udgifter og indtægter, gemmer bilag og øvrigt bogføringsmateriale på en sikker måde samt kan sende og modtage e-fakturaer.
Det digitale bogføringssystem skal leve op til nogle krav. Kravene gør det muligt at automatisere bogføringsprocesser samt skaber større sikkerhed for korrekt bogføring. Desuden, skal udbydere af bogføringssystemer registrere deres bogføringssystemer hos Erhvervsstyrelsen. Dette gør det nemt for virksomhederne at vælge et system, der lever op til lovens krav og sikrer den nødvendige digitale sikkerhed.
Den nye bogføringslov trådte i kraft d. 1. juli 2022. Dog gælder det ikke for reglerne om digital bogføring. Det forventes, at fra 2024 skal regnskabspligtige virksomheder bogføre digitalt. For personligt ejede virksomheder og visse foreninger er dette årstal 2026.
De præcise datoer for virksomhedernes pligt til digital bogføring kendes dog ikke endnu.
Ifølge bogføringsloven fra 24. maj 2022 er alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark uanset ejer- eller hæftelsesforhold omfattet af bogføringspligten. Bogføring giver dig et klart billede af virksomhedens økonomiske situation. Det hjælper dig med at træffe kvalificerede beslutninger om, hvor du skal investere dine penge, og hvordan du optimerer virksomhedens økonomi.
Bogføring sikrer også, at du overholder lovgivningsmæssige krav og skatteregler, og det kan give dig mulighed for at reducere eventuelle skatteudgifter.