Bogføring med Wolfpack

Oprettelse af integration

Lige så snart du har oprettet din virksomhed på Wolfpack, kan du oprette en integration til enten Visma e-conomic, Visma Dinero eller Billy.

1. Klik på ikonet øverst til højre > indstillinger > virksomhedsprofil.

Billede1 - Wolfpack - Bogføring med Wolfpack

2. Scroll ned til bunden af siden og vælg dit regnskabsprogram. Du vil blive ført til en side, hvor du skal logge ind i dit regnskabsprogram og tilføje Wolfpack som en app.

Billede2 - Wolfpack - Bogføring med Wolfpack

3. Du får besked om at integrationen er oprettet korrekt. Er den ikke det får du en fejlmeddelelse. Prøv igen eller tag kontakt til Wolfpack på support@wolfpack.dk.

Bemærk: Vi anbefaler generelt at man bruger integration til bogføring med Wolfpack. Alternativt kan listen med godkendte udlæg hentes som CSV-fil.

Konfiguration af bogføring af udlæg

Du kan opsætte Wolfpack, således at al bogføringsmateriale lander det rigtige sted ovre i regnskabsprogrammet. 

Først og fremmest kan du vælge en modkonto til alle udlæg der sendes til regnskabsprogrammet. Så behøver du ikke gå ind i hver linje og vælge jeres udlægskonto manuelt derovre.

Dernæst kan du vælge hvilken kassekladde bogføringen skal lande i. Holder du f.eks. helst den daglige kladde fri, kan du oprette en ny i regnskabsprogrammet og vælge den her.

Til sidst kan du vælge automatisk bankpostering. Så opretter Wolfpack automatisk en postering med din angivne bankkonto som kredit og din angivne modkonto som debit. Dette gøres lige så snart pengene er trukket fra jeres bankkonto og sendt til medarbejderen.

Billede3 - Wolfpack - Bogføring med Wolfpack

Bogføring med Wolfpack

Når et udlæg er godkendt vil det dukke op i bogføringsfanen.

Billede4 - Wolfpack - Bogføring med Wolfpack

Bemærk at alle udlæg står med rød skrift indtil de er konteret. For at kontere skal du:

1. Klik på den linje du gerne vil kontere.

2. Vælg en konto fra drop-down menuen eller fremsøg den.

billede5 - Wolfpack - Bogføring med Wolfpack

3. Datoen udfyldes automatisk med den dato udlægget er oprettet på. Hvis det er forkert, kan du også rette det her. 

4. Når du har valgt den rigtige konto og dato, scroller du ned og trykket på “gem ændringer”. Skriften for linjen vil nu blive hvidt, hvilket betyder den er klar til bogføring. Gør dette for alle relevant udlæg du vil bogføre.

billede9 - Wolfpack - Bogføring med Wolfpack

5. Check linjen/-erne af i venstre side og klik på “Bogfør valgte”. Du vil blive bedt bekræfte, vælg da “Bogfør”. Når bogføringen er færdig, vil der komme en bogføringsdato på linjen.

billede6 - Wolfpack - Bogføring med Wolfpack
billede7 - Wolfpack - Bogføring med Wolfpack
billede8 - Wolfpack - Bogføring med Wolfpack

Bogføring i regnskabspogrammet

Har du konfigureret alt i Wolfpack er det eneste du skal gøre i dit regnskabsprogram at godkende alle udlægene når de kommer over. 

Skal du tilføje noget ekstra infomation som Wolfpack ikke understøtter kan du også gøre det her. Det kan f.eks. være projektnummer eller afdeling.