WP Blog

31.

januar 2023

 

Af Werner Valeur

Dashboard-designet hos Wolfpack og overvejelserne bag

Alle SaaS-virksomheder har et ønske om at lækkert dashboard, der kan tiltrække brugerne
og illustrere, hvor elegant et softwareprodukt, man har udviklet. Desværre så ender
dashboardet langt fra der, hvor det giver mening og indholdet er noget, som brugeren får glæde af. I forbindelse med udvikling og opsætningen af vores eget dashboard til
udlægshåndteringens-app Wolfpack, har vi her knyttet nogle ord, der viser, de valg, vi har
foretaget os med afsæt i 6 ting et godt dashboard skal leve op til.

Dashboard som begreb stammer fra en hestevogn!

” Originally, the word dashboard applied to a barrier of wood or leather fixed at the front of a horse-drawn carriage or sleigh to protect the driver from mud or other debris “dashed up” (thrown up) by the horses’ hooves” – med andre ord, skulle det sikre, at kusken ikke fik skidt på sig fra hesten.

I dag er dashboard oftest forbundet med det, som man ser, når et softwareprodukt har samlet de vigtigste funktioner og genveje, som til sammen skal skabe et overblik og indsigt i softwareproduktets funktioner.

Nedenfor går jeg i detaljer på syv områder, som man skal fokusere på, når man sammensætter sit eget dashboard og hvordan vi i Wolfpack har valgt at gøre det.

1. Dit dashboard skal være enkelt og intuitivt

Hovedfokus, da vi designede Wolfpacks dashboard, var med et afsæt i enkelthed og med et
begrænset antal funktioner, grafer og genveje. Derfor ser vores dashboard sådan ud:

2. Et illustrativt dashboard er god markedsføring

Alle med respekt for sig selv vil anvende et dashboard i deres markedsføring, fordi de på en enkelt måde fortæller, hvad man laver og ikke mindst, hvordan produktet ser ud, når man bliver kunde.

3. Det skal være flot, fordi du ser meget på det

Selvom nogen måske vil mene, at skønhed ikke er det vigtigste, så mener jeg, at det er vigtigt nok til at man skal sætte tid af til, at ens dashboard ser godt ud. Det skal være flot og lækkert! Derfor har vi også lagt vægt på det æstetiske og formet vores eget graf-design, sådan så det også afspejler resten af vores brand.

4. Indholdet skal være anvendeligt, så kun det mest nødvendige placeres her

Her er der mange, som falder i – nemlig at de klister alverdens ting på dashboardet, så man ender med et virvar af grafer og ligegyldigheder. Hold designet stramt og hav kun det vigtigste på dashboardet. Så får du nemlig det overblik, du i sidste ende gerne vil give til dine brugere.

5. Genveje til det mest anvendte funktioner, fordi det skal være hurtigt og nemt

Ligesom i en bil, har du let adgang til de ting, du bruger ofte og de er samtidig let at betjene. Derfor har vi i Wolfpack også fokuseret på de enkle genveje og knapper til det vigtigste. Dog ved vi også, at menuen er ”lige ved hånden” og derfor er der også genveje, som man altså finder i menuen.

6. Det skal være fleksibelt, så man kan tilpasse dashboard i takt med at programmet udvikler sig

Ens SaaS-app udvikler sig hele tiden, så have for høje, at der er plads til fremtiden og du har mulighed for at tilpasse dashboardet. En vild drøm er, at man kan installere ”widgets” på ens dashboard, men det er krævende, så de fleste vælger at udpege de vigtigste funktioner og så placerer man andre knap så vigtige funktioner i ens menu. Når det er sagt, så kan en tilpasning fra bruger til bruger give mening, da brugerne kan have forskellige behov og dermed forskellige ønsker med opsætningen. I første version af Wolfpack har vi derfor heller ikke mulighed for at justere den sådan.

Afslutning: Det skal du ikke gøre!

En ofte fejl, som jeg har set, er, at virksomheder fylder intetsigende grafer ind, som reelt ikke kan anvendes til noget andet end det visuelt kan være flot. Et tjek for en hver funktion skal altså have et klart formål andet end at se flot ud.
 
 
Good luck!
 
Werner